302013okt
Unge kom med peptalken

Der er atter fokus på BDE projekter i Herning Folkeblad, som denne gang omhandler et borgermøde i Skarrild kommune. Artiklen er venligst lånt af Herning folkeblad.

Herning Folkeblad | 29.10.2013 | Side 7 | 795 ord | Artikel-id: e40fab56 |  Original artikel 

En gruppe unge fra AU Herning skal de næste måneder arbejde med at finde frem til, hvad det særegne er for Skarrild. Deres ideer kom på bordet til et borgermøde i aftes

af IDA TRUE BERG itb@herningfolkeblad.dk

SKARRILD Er købmanden og skolen en forudsætning for, at Skarrild bliver ved med at eksistere? Eller skal man mere slå på naturen og et grønt image, når man snakker om Skarrilds fremtid? En gruppe studerende fra AU Herning kom med deres input til borgermødet i aftes i aulaen på Skarrild Skole.

Mødet drejede sig om byens fremtid. De unge var inviteret, da de arbejder med et projekt, der handler om » Det uudnyttede potentiale i landsbyerne « , og deres modelby eller case er Skarrild.

-Vi arbejder med Skarrild i forbindelse med et innovations-semester. Vi hører meget om i medierne, at landsbyerne er på vej til at dø. Der er ingen tvivl, om at nogen vil overleve, og det er dem, der formår at skille sig ud, sagde Peter Janderup Holst, der går på 5. semester på Business Development-uddannelsen i Herning.

Skarrilds smag
Han viste et kort over Skarrild til forsamlingen og kom ind på, hvad der allerede er kendetegnede for byen.

-Det er rundkørslen, købmanden, skolen, naturen, sammenholdet og fællesskabet.

Og så er der en masse huse i Skarrild, når man ser på kortet, og det er alle de folk, der bor i dem, vi skal have fat i, forklarede han.

Hans medstuderende Nicklas Hald kom ind på, at folks engagement er afgørende for at kunne finde frem til, hvad der er specielt for byen.

-Man skal finde lige det, byen skal være kendt for. Det kan være svært at definere, men så kan I tænke på, hvilke følelser I har for byen. Eller som man ynder at spørge om et i kendt radioprogram: Hvordan smager noget mere abstrakt? I dette tilfælde: Hvordan smager Skarrild? lød det fra Nicklas Hald.

710pxunge-kom-med-paptalken2

Humoristisk tone
Peter Janderup Holst tog ordet igen for at fortælle, at han selv er opvokset i en landsby mellem Esbjerg og Ribe. Han tror, at flere ligesom ham selv vil tilbage, når man stifter familie. Det er ikke kun storbyerne, der trækker, når man får ægtefælle og børn.

-Jeg havde en fantastisk barndom. Jeg vil være ked af det, hvis jeg ikke kan flytte til en landsby, når jeg får en familie. Der er et nærvær og et sammenhold, man ikke finder andre steder, sagde han.

Flere af de lokale tilhørere spurgte i humoristisk tone, om ikke Skarrild var en idé at flytte til, og en kvinde i forsamlingen ville vide, hvor langt denne landsby måtte ligge fra Aarhus for nutidens ungdom, inden gruppen gik videre med deres oplæg.

-Vi vil gerne give jer noget at fundere over. Vi har lagt sedler rundt på bordene, hvor I kan skrive de muligheder og udfordringer, som I mener, at Skarrild står med, sagde Peter Janderup Holst og viste sedlen frem.
Mødes hos købmanden

Studerende Nikolaj Dam Ahrengot pointerede, at man vil snakke med så mange i byen som muligt.

-Det er ikke kun vores projekt, men også jeres. Vi er ved købmanden klokken fire i morgen, hvor I kankomme og snakke med os, sagde han.

Og de studerende har planer om at involvere de lokale i forskellige sessions, sagde Nicklas Hald.

-Vi laver de her sessions for at få gang i folks ideer. For os handler det om, at folks engagement må kunne udnyttes bedre, end man ser i mange landsbyer i dag, sagde han.

Skolen og købmanden
Rikke Finneman Nielsen, der sad i forsamlingen, syntes godt om projektet, men mente gruppen var gået for langt i deres idé om, at Skarrild godt kan fungere uden en købmand og en skole.

-For os betyder skolen og købmanden rigtig meget. For eksempel er det i en travl hverdag rart, at man kankomme forbi og få handlet ind i ens egen by, siger hun.

Peter Janderup Holst sagde, at det var han godt klar over, men at det er vigtigt at tænke ud af boksen, hvis man skal finde sit kendetegn som lille by.

-Måske skal man gøre som Klitmøller, der er blevet kendt for windsurfing, eller Stadil, der har lavet et gammelt mejeri om til et kontorfællesskab, så folk i dag pendler til landsbyen, sagde han.

Skovsnogen og ildsjæle
Helene Gregersen, der flyttede til Skarrild for tre år siden, kom med et bud.

-Jeg er rigtig glad for byen. Der er rigtig meget kultur i området, og det vidste jeg ikke, før jeg flyttede hertil. Sidste weekend var jeg ude hos Skovsnogen, og de er på en liste over de 10 bedste kulturudstillinger i Danmark, sagde hun.

Jørn Kolster hæftede sig ved byens mange ildsjæle, som, han mente, er en af grundene til, at byen har landsbycentret.

-Det er ikke kun en skole -det er også et center. Det er samlingssted, og det skal det også være i fremtiden, så vi kan være fælles om meget mere. Det er ildsjælene, der kaster boldene op her i byen, men de bliver også grebet af rigtig mange borgere, sagde han.