112016jul
En sommerferiehilsen fra en tidligere BDEer.

En BDEer der ofte er at finde i bl.a. Børsen og Jyllandsposten, er Claus Nygaard Jensen fra BDE05. Han er en travl serieiværksætter med en hel del på hjertet. Tilbage i 2014 i Ingeniøren kunne man bl.a. læse artiklen ”Han blev iværksætter allerede på ingeniørstudiet” som kan læses her: https://karriere.jobfinder.dk/artikel/han-blev-ivaerksaetter-allerede-paa-ingenioerstudiet-2351.

Vi har bedt ham sætte lidt ord på hvad han har lavet siden dengang.

Siden den forrige artikel blev bragt i Ingeniøren under overskriften ”Han blev iværksætter allerede på ingeniørstudiet”, er det lykkede for Jesper Heltzen (BDE 06) og undertegnede (BDE 05) at gennemføre en kapitaltilførsel på et tocifret millionbeløb, til vores selskab RoboFit Innovation ApS. Dette er b.la. lykkedes, ved at vores udviklingspartner har investeret direkte i selskabet. Så med Hans Henriks udtryk er det lykkedes os at ”indsovse” vores udviklingspartner.

I RoboFit Innovation ApS, udvikler, tester og sælger vi robotter og software til rehabilitering/genoptræning, af borgere med funktionsnedsættelser i fx arme og ben. Vi er pt. ved at teste vores robotter i Århus kommune, alt i mens vores udviklingspartner løbende optimerer på robotterne og deres brugerinterface.

I Packshoot ApS lever vi primært af at producere packshots/produktbilleder til webshops og kataloger. Med en årlig volumen på flere hundrede tusinder af billeder er vi på fem år lykkedes med at blive en af de to største aktører på markedet i norden. Vi vækst organisk og har stor succes med dette. Det betyder at vi ikke kan vækste hurtigere end vi tjener penge, hvilket har resulteret i at vi har en yderst sund virksomhed.

Takket være BDE’er Kenneth Lehn Sørensen (BDE 10), som b.la. har skrevet sin kandidat afhandling ved os i Packshoot ApS, er det også lykkedes at standardisere og systematisere en lang række forretningsgange internt i vores produktion. Konkret har det sikret vores skalerbarhed og er ved at bringe os ind på nye eksportmarkeder uden for norden.

13579759_10208517136038798_1155547766_o

På vores landbrug hvor vi privat bor, har vi de sidste måneder plantet flere tusinde Aronia frugtbuske. Det er vores ambition at udvinde ekstrakt af saften fra plantens bær, som indeholder høje koncentrationer af fenoler. Fenoler er en bred gruppe af naturlige antioxidanter, som findes i bær, frugt, nødder, grøntsager og korn. B.la. er det Fenoler der kan forsvare at rødvind er sundt. Vi forventer at kunne opnå et 10 – 15 gange bedre DB pr. hektar ved avl og forædling af Aronia frugtbuske, end ved hvede produktion. Pt. arbejder vi på at indgå samarbejde med forskellige partnere i medicinalindustrien om udvikling af et nyt kosttilskud og brug af Fenoler i medicin generelt.

Foruden ovenstående aktiviteter rådgiver og sidder jeg i bestyrelsen ved mere end 50 iværksættervirksomheder, fx FarmBackup.dk. De forfølger alle sammen deres drømme og det bør I også gøre!

Derfor vil jeg afslutningsvis minde jer om at I formentligt ikke får en bedre chance for at etablere jer som selvstændige end under BDE studiet, så spørg jer selv hvad I kan miste ved at starte? Svaret er oftest ikke andet end tid, og går det ikke, kan i jo altid søge et job.

God sommer til jer alle sammen – Claus Nygaard Jensen