302016aug
En BDE’ers beretning: Line Boisen

B – D – E… Business Development Engineer. Tyg på det… Tre små bogstaver som for så mange andre, ingen mening og betydning har, men for os som kender dem, muligvis har ændret eller vil ændre vores liv.

Mit navn er Line, jeg er studerende på syvende semester (BDE13) og om få dage på vej til USA, for at læse min master. I de tidligere beretninger fra BDE studerende, har vi hørt hvordan første indtrykkene har været på BDE; voldsomme, anderledes, inspirerende og vanvittige dragende. Jeg vil se om jeg kan forklare hvordan mit billede er af BDE efter de tre år, hvor jeg har været en del af karrusellen – hvordan BDE har påvirket mig og hvordan det fremadrettet også vil.

12189643_10153407795198025_4682240445140472564_n

Min start på BDE, var muligvis som mange andres; forvirrende og rimelig pludselig. Jeg anede ikke hvad jeg gik ind til og jeg havde ikke en gang besøgt studiet inden, som mange af jer nye BDE16’ere har fortalt i har gjort. For mange er det et klogt træk, lige at sikre og vide hvad man går ind til. Jeg tror dog for mig, at det ville have været modsat – fordi studiet udefra kan virke vanvittigt skræmmende og jeg tror, at jeg nok ville have overtænkt det hele i stedet for bare at flyde med – hvis jeg havde vidst hvad det reelt var jeg gik indtil. Jeg må nok også indrømme at det egentlig var et tilfælde, at jeg endte på BDE, et tilfælde jeg i dag er utroligt glad for.


Jeg kan huske, at det første indtryk jeg fik af BDE, var voldsom. På daværende tidspunkt boede jeg i Skanderborg og pendlede frem og tilbage. Jeg formåede selvfølgelig at komme for sent den første dag. De som kender mig, er helt sikkert ikke overraskede, fordi det er et typisk Line-træk og en dårlig vane jeg stadig den dag i dag prøver at få styr på, men situationen gjorde dog, at jeg kunne gå ind i et klasselokale, med undervisere og mine fremtidige studiekammerater og bare tænke: ”hold da op, – er det alle de mennesker som bliver en del af mit liv de næste tre år?”. I samme omgang blev jeg også skræmt, fordi alle var så forskellige, kom fra så forskellige baggrunde og her sad jeg. Lille Line. En STX eksamen, lidt erhvervserfaring og et sabbatår og skulle følge med. Folks introduktioner var vilde, og de rejste sig bare op og fortalte, jokede og virkede til at føle sig sindssygt godt tilpas. Nogle historier gjorde mere indtryk end andre og jeg gætter på alle fra min årgang husker historien, hvor en studerende påpeger, at det nu ikke var herpes han havde i hovedet men blot et sår. Ja, nogle historier bliver bare hængende.

Introdagene fløj af sted. Jeg følte mig som det dummeste menneske for jeg havde ikke ligesom mange andre prøvet idégenering, forretningsmodeller og jeg vidste langt fra hvad en pitch var. Tungen skulle holdes lige i munden og jeg husker at indtrykket af de ældre studerende var imponerende. Særligt husker jeg observationsøvelserne, hvor jeg, naivt, måtte spørge Karina fra BDE11 om hun egentlig var underviser, for jeg kunne ikke rigtig forstå hvordan en studerende kunne give så velovervejet og rammende feedback.

Tiden efter introugen blev hurtigt til hverdag. Det tog ikke lang tid før at jeg indså, at jeg ikke var endt på hvilken som helst uddannelse. På daværende tidspunkt lå uddannelsen i Innovatorium, men selvom man bevægede sig over på den anden side af vejen, så var der stadig BDE’ere over alt. Det var nogle andre mennesker, de skilte sig ud, hurtige som Freja (BDE15) skrev i sin beretning, en anden type som senere hen skulle vise sig at blive min anden familie.

Dagene gik hurtigt. Det tidlige morgentog mod Birk, undervisning, Loop, aftentoget hjem, hvor jeg naivt prøvede at få læst lektierne til dagen efter. Det føltes som en kamp at skulle holde trit med det faglige og samtidige prøve, at komme ind på livet af alle de fantastiske mennesker. Det koblet sammen med, at jeg bl.a. lige pludselig også skulle lære hvordan man egentlig arbejder i grupper. En lille faktor jeg nok ikke lige havde overvejet før jeg startede. Fra at være elitesportsudøver i en individuel sportsgren, til at ende på et studie hvor gruppearbejde vitterligt er alt. Det var en stor omvæltning, lige pludselig at skulle have nok tillid til at andre ville gøre deres ypperste for at vi sammen i fællesskab kunne lykkes. Gennem årene (ja jeg lyder alligevel lidt gammel) så lærte jeg også glæden ved gruppearbejdet og har indset hvor meget bedre resultatet kan blive i sidste ende. Jeg elsker stadig den individuelle sport, hvor personlig optimering er nøglen – men det er nu en anden, måske mere ensom glæde. For når gruppearbejde virkelig lykkes, så slår den glæde man har sammen alt.

Tiden de sidste tre år har gået så vanvittig hurtig. Der har været ups and downs, glæder og sorger, eksaminer, pressede situationer, tidsfrister der skulle nås. Jeg har haft fornøjelse af at starte virksomhed med fantastiske og inspirerende mennesker som har lært mig så meget. I den sammenhæng bliver jeg nød til at understrege, at det slet ikke var planen at jeg skulle starte virksomhed, da jeg startede på studiet. Jeg husker, jeg blev spurgt til motivationssamtalerne og ved coaching med Hans, om hvad jeg ville når jeg var færdig. Ville jeg være iværksætter eller noget helt andet? Jeg kan huske det var vigtigt at jeg skulle finde ud af hvad jeg ville, så jeg kunne arbejde i den rigtige retning, komme i kontakt med virksomhederne og lave projekter for dem. Jeg var skræmt. For jeg havde ingen idé om hvad jeg ville, jeg havde egentlig heller ikke på daværende tidspunkt en idé om studiet var rigtigt og hvad jeg lavede der? Jeg var faktisk meget i tvivl. Jeg legede stadig med tanken om noget hjerneforskning og iværksætteri var langt fra på lystavlen. Men som tiden gik mødte jeg nye mennesker, nye udfordringer og muligheder, og jeg fandt ligeså stille, i mit eget tempo ud af, hvad jeg ville. Jeg kan i dag stadig ikke svare på hvor jeg ender, jeg tror lidt det stadig handler om at fange mulighederne, tage chancen, også bare gøre det BDE lærer os gennem personlig udvikling og faglige kompetencer. Jeg havde en snak med en medstuderende for et stykke tid siden, om hvor meget vi egentlig kan som BDE’ere. Vi glemmer det lidt i jagten på den perfekte LOOP rapport, den nye idé, den nye virksomhed og den perfekte karakter. Vi sammenligner os med hinanden, hvilket er godt, men det sjove er, at hvis vi sammenligner os med andre studerende og færdiguddannede – så er vi ikke helt bagefter. Selvom vi nogen gange godt kan føle, at vi er lidt for meget generelister og vi egentlig ikke kan så forbandet meget.

google_lineB

Og nu kan alt det her godt lyde vanvittig flødeagitgt, det er dog langt fra min mening. Og jo jeg er måske en smule farvet af BDE efter tre år og jo jeg er en træls optimist af og til. Så jeg forstår godt, at du som læser nu godt kan sidde med en lidt kvalm fornemmelse. Det er helt ok. Jeg har valgt at se BDE som et kæmpe laboratorium. Jeg har haft alle redskaber, mennesker og chancer for at skabe lige nøjagtig de tre år, som jeg har haft lyst til, at jeg skulle have. Det er forbandet nemt at brokke sig, men jeg er af den tro, at alt i sidste ende er op til os og hvordan vi ønsker at se det. Så ja, selvfølgelig har studiet været hårdt, selvfølgelig har der været problemer – det er der hvor end vi ender. Jeg har også følt mig magtesløs mange gange, stået i situationer hvor jeg virkelig har været på dybt og dårligt vand. Jeg har været virkelig ked af det og frustreret, men samtidig har jeg også oplevet de vildeste ting, de fedeste udfordringer og fået venskaber jeg nægtede at tro var mulige at få på så kort tid. Jeg har som tidligere skrevet fået en ekstra familie som er alt for awesome

Så for at runde af vil jeg understrege at det har været en kæmpe rejse. En rejse jeg undervejs ikke har kunne identificere og som stadig ikke er helt klar for mig. Men jeg ved den er der og at jeg personligt og fagligt har rykket mig sindssygt meget – det kan jeg kun takke BDE for. Så hvis du har lyst til at få en ny familie, tage chancer, kæmpe forbandet hårdt, få fantastiske minder, lære utroligt meget om dig selv, hvordan du er og hvordan du ser ud igennem andres briller samtidig med du lærer en masse omkring forretningsudvikling. Ja.. hvis det lyder en lille smule fristende, så tror jeg at BDE er noget for dig, men det kræver at du griber bolden, bruger og bidrager til det laboratorium du er endt. Så kan det ikke andet end blive godt.

Så tak BDE, de sidste tre år, har opsummeret været intet mindre end en fornøjelse.